Historien bag RefindTech

RefindTech startede egentlig bare med en interesse for elektronik — og en vane med at købe brugt. Primært fordi det gav mening rent økonomisk. Hvorfor betale fuld pris, når man kan få det samme produkt brugt, og det virker præcis lige så godt? Og så er det jo også mere bæredygtigt, hvilket bare er en bonus.

Men min erfaring med brugtmarkedet var ikke altid god. Det kan være uoverskueligt, usikkert — man risikerer svindlere, varer der ikke matcher beskrivelsen, og billeder der bevidst skjuler den reelle stand. Og når man endelig køber noget, er der ingen garanti, ingen kundeservice og ingen man kan holde ansvarlig, hvis man bliver skuffet.

Det var dér, idéen til RefindTech kom. Jeg ville lave et alternativ til den blå avis og Facebook Marketplace — et sted hvor man kan købe brugt elektronik, men med de fordele man normalt kun får, når man køber nyt. Ærlige billeder, ærlige beskrivelser, reklamationsret og en rigtig kundeservice man kan kontakte.

I dag tester og nulstiller vi hver eneste enhed, inden den bliver sat til salg. Vi inddeler produkterne i klare standkategorier, så du altid ved præcis hvad du får — og hvad du ikke får. Ingen overraskelser.

RefindTech er dansk, stiftet i 2025, og bygget på en simpel tanke: at købe brugt burde være lige så trygt som at købe nyt.

Grundlægger af RefindTech

— Martin Pavlovic, Grundlægger

"Vi vil hæve standarden for køb af brugt elektronik. Hos RefindTech skal du som køber føle dig tryg — uden overraskelser fra vildledende beskrivelser eller billeder, der skjuler den reelle stand. Vi går op i gennemsigtighed og ærlighed, så begge parter kan sige: tak for en god handel."

  • Hvorfor brugt elektronik?

    Hver gang vi genbruger elektronik, sparer vi ressourcer og skaber mindre e-affald.

    Og lad os være ærlige – meget elektronik virker lige så godt som nyt, selvom det har nogle ridser.

  • Vi gør det enkelt

    1. Vi tester og nulstiller alle enheder
    2. Du vælger selv stand og tilbehør
    3. Du får en klar, ærlig beskrivelse af hvert produkt
    4. Vi leverer direkte til din dør – klar til brug

  • Vores løfte

    Vi er en dansk virksomhed med ét mål: at du altid ved præcis hvad du får. Ærlige billeder, ærlige beskrivelser, og produkter der er nøjagtigt som beskrevet.

    Hvis noget ikke lever op til forventningen, finder vi en løsning — ingen diskussion.